En oplevelse af Guds trofasthed!
Min oplevelse af Guds trofasthed og omsorg. I januar 2021 fik jeg konstateret kræft og havde et p.s.a. tal på 177. Tallet måtte være mellem 0 og 4, så jeg lå jo noget for højt. Jeg havde fået kræft og det krævede handling.
Jeg tror på Gud og bad om hvad jeg skulle gøre. Efter nogen tid fik jeg fred i at tage imod den behandling som sundhedsvæsenet tilbød mig. Jeg var på 4 sygehuse hvor jeg blev udredt, medicineret, opereret og fik 20 strålebehandlinger. Jeg var ca. 40 gange på forskellige hospitaler på 5 måneder.
En nat vågnede jeg ved 3 tiden og tænkte om jeg var parat til at dø, jeg bad og fik en oplevelse af at jeg var elsket af Gud og at mit liv er i hans hænder. Jeg faldt til ro igen, med en tro på at det hele nok skulle gå.
En måned efter sidste behandling, måtte jeg igen aflevere blodprøver og p.s.a. Tallet var faldet til 1,6, så nu lå det inden for det acceptable, og det var jo ikke så dårligt, ja jeg blev faktisk rigtig glad. Jeg er taknemmelig både til Gud som er den ”store læge” og til hospitalsvæsenet som har gjort så stor og god indsats. Nu er der gået endnu et halvt år, og jeg har været til kontrol igen her i januar 22, med en vis spænding.
Mit p.s.a. Tal er nu faldet til 0,73, som personalet sagde var rigtig fint, og at jeg skulle komme igen og blive testet igen om 6 måneder.
Jeg er taknemmelig og glad, dagene har fået større værdi og er ikke så selvfølgelige som de var før. Det har hjulpet mig meget at tro på Gud, at kunne bede og har venner i kirken som har bedt for mig og opmuntret mig gennem processen.
Jeg ved ikke hvor du er i dit liv, men du skal vide at du altid er velkommen!
Jesus er den sammen i går, i dag ja til evig tid, og Han vil også gerne hjælpe dig.
Hans Jensen.
I december 2020 skete de noget som ikke plejer at ske. Jeg tog ikke på i vægt, men tabte mig derimod. Jeg havde ikke så meget appetit, var lidt træt og uoplagt. Så jeg gik til lægen i januar som sendte mig videre til sygehuset for at få taget nogle prøver. Det viste sig at jeg havde et lyskebrok og havde fået kræft. Det var lidt mærkeligt for jeg havde jo ikke haft ondt eller noget.
Jeg var noget rystet og tænkte om det nu var ved at være slut med livet, og jeg bad nogle bønner om helbredelse og om hvad jeg skulle gøre. Jeg fik fred i at tage imod de undersøgelser der skulle laves og også tage imod den behandling der blev tilbudt mig. Jeg havde et højt PSA tal på 177 som skulle ligge på 0 til 4 så det var jo ikke så godt. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs fik noget medicin og 20 strålebehandlinger over de næste måneder. Systemet fugerede godt og læger, radiologer og sygeplejersker gjorde et ihærdig og godt stykke arbejde. Jeg bad stadig og en nat ved tretiden synes jeg det så noget sort ud. Her oplevede jeg så at det var ligesom en stemme der talte til mig, og sagde: ” - Ved du godt at jeg elsker dig”. Det svarede jeg ja til. Så blev jeg spurgt hvorfor jeg så bekymrede mig så meget. Jeg svarede at det var der jo nok heller ingen grund til. Så faldt jeg til ro igen. Det er nu snart 2 måneder siden jeg sidst var på sygehuset og fik at vide at behandlingen havde virket og at mit PSA tal nu var på 1,6 og at jeg ville blive indkaldt igen til et tjek igen om ca. 6 måneder. I dag er jeg glad og taknemmelig både til sygehusvæsenet og til Gud for at jeg er kommet godt igennem.
Troen på Gud var en stor hjælp for mig i situationen og er det stadig. Jeg er startet på mit vikararbejde igen og har dag for dag genvundet kræfterne og har det godt både fysisk og mentalt efter den lidt hårde situation jeg har gennemlevet. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden at tro på Gud, og denne oplevelse er bare den sidste i rækken af mange hvor jeg har oplevet at Han har været med mig og passet godt på mig. Jeg er ham meget taknemmelig.
Hans Jensen.